Rygge Herred

Forsvundne navne

Gammelt bygdenavn

RYGGE HERRED. Til Toppen

Sognets Navn: Rygge. Udt. rý2gge.
Ældre Navneformer: Ryggiof (Gen. -ofs, Dat. -ofue; undertiden
skrevet med enkelt g eller gh istedetfor gg) RB. 81. 187. 210. 224.
254. 256. 270. 287. 304. 484 s. 488. 516. 547. DN. I 324 1373
-74. 382, 1390. 659, 1475. 747, 1512. 784, 1528. II 333, 1372
-73. 535, 1433. 628, 1461. 657, 1472. 661, 1473. III 231, 1353.
494, 1427. IV 442, 1391. 511, 1399. 568, 1410. V 585, 1457.
VI 337, 1375. VIII 280, 1405. IX 272, 1445. 337, 1473. XIII
106, 1478.
Rydiof DN. V 40 c. 1300.
Ryghia DN. I 670, 1482 Ryghæ DN. II 659, 1472 Røyghe
DN. II 842, 1540
Ryggaa NRJ. I 24. Røgge St. 37 b.
Rygge DN. IX 447 c. 1513. X 721, 1533. JN.
Navnet er oprindeligt Gaardnavn (Præstegaardens gamle Navn). Med
Hensyn til dets Form tør jeg ikke lægge nogen Vægt paa, at det paa det ældste Sted, hvor det forekommer (DN. V 40, i et af Præsten i et Nabosogn (Vaaler) gjort Testamente paa 3 Steder skrives Rydiof. Det fortjener dog altid at mærkes, naar der ikke frembyder sig nogen sikker Forklaring af den sædvanlig brugte Form, som her synes at være Tilfældet. I Ryggiof er det, man nærmest kommer til at tænke paa, hof n. (Tempel) som sidste Led, og ryggr (hryggr) m. eller et deraf afledet Ord som første. Ryggr, Ryg, bruges ofte i Stedsnavne, der betegne eller have Hensyn til en Jordryg eller Bergryg. Her kan dog neppe denne Mening ligge i Navnet, da Rygge Præstegaard ligger paa en stor Slette. Mærkes kan ogsaa, at hof ikke pleier at sammensættes med Ord, som betegne lokale Forhold. Den eneste Undtagelse ellers skulde være Skeidihof, hvis dette er rigtig Opfattelse af Skeidiof,
som dette Navn skrives i MA. paa de to Steder, hvor det findes (Skea i Sørum og Skee nordlig i Bohuslen). Der er dog nok større Grund til i dette Navns sidste Led at se et oprindeligt holf, hvolf, hvalf (se Fritzner under de to sidste Ord) og tænke sig dette i den Betydning, som det af den samme Stamme (hvelfa, hvælve) dannede Kvelv (Kvæv) m. nu har i Norge: Hulning, rundagtig Fordybning mellem Bakker eller Bjerge (Aasen; jfr. Ross under 

Ordet). Herfor taler, at Navnet Skeidiolf, nu Skjøl, der findes i Sande Jb. og paa Eker, ogsaa meget tidlig findes skrevet Skeidiof (se DN. I 157 VI 63. 411). I Lighed dermed tænker jeg, at ogsaa Ryggiof kunde forklares, med Hensyn til en af de af Bække indskaarne Fordybninger, som findes i Nærheden. Opfatningen af 1ste Led i Navnet vil dog fremdeles blive usikker.

Gaardenes Navne:

1-3. Rør vestre, nordre og søndre.
Udt. da1mmen. -- af Rœyri DN. II 120, 1320(trykt efter Afskrift fra 1409). i
Olafsrøyri RB. 518. i Røyri RB. 493. 517. Røyre (Dat.) DN. IX
272, 1445 Røer St. 38. Røer i Kalßgiørde St. 37 b (det sidste har været en Part af Gaarden, som maa have hedet Karlsgerdi eller Kalfsgerdi). Røer 1593. 1599. 1603.1/1, 1/1, 1/1. 1612.
Kan forklares af røyrr m., Rør, Siv, eller maaske snarere af reyrr
(hreyrr) m., Stenrøs, der er bevaret i svensk rør n., og hvoraf Spor findes i Oldnorsk. Rør findes oftere som Gaardnavn i Norge, vistnok ikke overalt af samme Oprindelse; saaledes svarer det tildels til det gamle Rjóðr, aabent Sted i Skov.

1,4. Sandbæk. Udt. sa1nnbækk.

4. Gate. Udt. ga2te. -- Gautu 1557. Gattu 1578. Gadu
1593. Gadthu 1603.1/1. Gattu 1599. 1612.
*Gata f., Vei, maaske efter Beliggenheden nær den ældgamle Vei fra
Moss sydover. Formen Gatu maa have hængt igjen i Skrift efter den gamle
Dativform Gatu (G&bmaapeno;tu).

Til Toppen

4,2. Posthuset. Udt. på1sthuse.

4,3. Blomsholm. Udt. b£ó1mmshå£m.
Maa være opkaldt efter Herregaarden Blomesholm i Skee Sogn i Bo-
huslen.

5-8. Ror nordre, mellem, søndre og østre. Udt. ró:r. --
af Rodre RB. 256. i Rodre (mellemste) RB. 518. Rodher DN. II
628, 1461 Roer DN. II 842, 1540 Roer St. 38. 1578. Roor
1593. Roer 1599. Rour 1603.1/1, 1/1, 1/1, 1/1. Roer 1723 (til Søndre
R., som da længe havde ligget øde, Pl. Aasbache). Róðr. Navnet findes ikke ellers. Til Forklaring kunde mulig tænkes paa róðr m., Roning, i Betydning af Sted, hvor man ror til, lægger til med Baad. Man maatte da forudsætte, at Kurefjorden engang har gaaet længere ind end nu, da Gaarden ligger et godt Stykke indenfor dens Bund.

Til Toppen

8,6. Pollen. Udt. på1llen.
Pollr m. betyder alm. en Fjord eller Bugt med trangt Indløb, men
bruges efter Ross nu i Stavanger Amt om en liden Pøl. Enten maa man her tænke sig, at her engang har været en Bugt af Kurefjorden (se ved No. 5), eller Navnet maa udgaa fra den sidste Betydning.

9. Gon. Udt. gó:n. -- Goen 1593. Ganne 1599. Goen 1603.1/4.
Navnet findes ogsaa i Vestby, i Tjølling og paa Tjømø (nu alm. urigtigt
skr. Goen). Gaarden i Vestby skrives i MA. Gorn og Goon (RB. 123. 127
Skjøl i Østre Toten maa være af anden Oprindelse, da det allerede i RB. 308 skrives i Skøle (jfr. DN. III 483; mærk ogsaa det nu forsvundne i Skœlum (DN. XI 30 i Skiaaker, hvor en Elv endnu kaldes Skjøla. og den paa Tjømø Goorn (RB. 182). Mulig af g&bmaapeno;rn f., Tarm, der rigtignok nu udtales med aabent o, men en Udtale med lukt Vokal var vel tænkelig, ligesom man nu paa Østlandet hører b&bmaapeno;rn, Flt. af barn, udtalt Bón. G&bmaapeno;rn kunde nok tænkes brugt som Gaardnavn lige saa vel som Þarmr (se Askim No. 29). Mod Forklaringen kan maaske dog med Grund indvendes, at Udtalen med lukt Vokal viser sig at være saa gammel som fra 1400.

Til Toppen

10. 11. Eskelund. Udt. æ2ssklunn. -- i Eskilunda (nordre)
RB. 517. Eskelund 1593. 1599. Eschelund 1603.1/2, 1/4.
Eskilundr, af eski n., Sted bevoxet med Asketræer (jfr. Id No. 19);
altsaa: Askelund.

12. Asgaarden. Udt. a2sskæ£en. -- af Asgarde RB. 270.
Assgaard 1603.1/4. Asgaard 1612.
Efter Beliggenheden kan man her vanskelig tænke sig áss m., Aas, som
1ste Led. Derimod var det nok muligt, uagtet man har den nuv. Form allerede i RB., i dette Led at søge et af Trænavnene askr eller &bmaapeno;sp, eller et med Ás- begyndende Personnavn. Asgaarden paa Leinstranden skal efter en Skriftform fra 16de Aarh. have hedet Aspgaarden, jfr. Aspegaarden i Nordre Land.

13-15. Mølvik nordre, søndre og østre. Udt. mø2£vík. --
Meeluig 1578. Molduig 1593. 1603.1/1, 1/1. Molwig 1723.
Udtalen viser, at Navnet ikke kan komme af mold f., Muldjord, som
den nu tildels brugte Skrivemaade Moldvik forudsætter. 1ste Led er vel
m&bmaapeno;l f., Grusbanke; Gaardene ligge paa et Ra, gammelt Jøkelgjerde, se Rakkestad No. 157,3. -vík sigter maaske til en Vik i den ikke langt fjernede Vannsjø.

Til Toppen

13,4. Sarpeløkken. Udt. sæ2rpeløkka.
Se Raade No. 12.

16. 17. Rosnes søndre og nordre. Udt. ró2ssnes. -- Rosz-
nes (vesteste sønste) DN. II 136, 1326 Roßnes Reg. 15, 1368-69.
Rodzsnes (nordre) DN. I 382, 1390 Roosnes RB. 517. Rodtznes
Reg. 33, 1401. Rosnes (vestre sønste) DN. XIII 106, 1478 Rosnes
(østre sønste) DN. III 697, 1486 Rosnes 1593. Roffsnes 1599.
Rousßnes 1603.1/1, 1/1. Rosnes 1612. *Róðrsnes. 1ste Led er Navnet paa Gaardene No. 5-8; denne Gaard ligger strax udenfor disse.

16,1. Holkemyren. Udt. hø2£kemýra.
Se Eidsberg No. 219,7. Jeg er tilfældigvis bleven opmærksom paa, at der findes et Sted af Navn Holkemyr paa Bornholm (Vedel, Efterskrift til Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. Kbh. 1896. S. 3).

Til Toppen

18. 20-22. Kure søndre, vestre, nordre og mellem. 
Kura (østre) RB. 270. (vestre) 287. i Kuru RB. 304.
(ytre, vesteste) RB. 517. Kwrre NRJ. I 24. Kurre St. 37 b. Qure
1593. Kure 1599. 1603.1/1, 1/1, 1/1, 1/1, 1/1. 1636. Kure med Saltboe
til søndre Gaard og Ødegaarden til Mellem K. 1723.
Kúra f. Navne, som efter Lyden synes at kunne være beslægtede, have
vi i Kurstad i Larda1 og i Vaale Jb. samt i Kurset i Søkkelven. Her i
Rygge kan tænkes paa Elvenavn, da Gaardene ligge langs en liden Elv; men dette passer ikke ialfald paa to af de andre nævnte Steder.

18,1. Stenkjedlen. Udt. sté2nkjélen.
Navnet skriver sig maaske fra gammel Saltkogning, som her undtagel-
sesvis har været drevet i Kjedel med muret Underbygning. Paa samme Maade synes Navnet Murkasle i Sande Jb. at være at forklare ("murede Kjedler").

22,5. Lindeberget. Udt. li2nnebærje.

22,6. Kirkerød. Udt. Kø2rkerø.

22,8. Kroken. Udt. kró1ken.

22,11. 12. Melleby, Mellegaard. Udt. mæ1lleby, mæ1llegæ£.
Ligebetydende Navne, det ene formodentlig hidført ved Opkaldelse og
det andet dannet efter dette.

Til Toppen

19. Sildebogen. Udt. si2llebauen.
Se Hvaler No. 33,2.

23. 24. Nærum nordre og søndre. Udt. næ2£ómm. -- af
Nerdheimum DN. II 120, 1320(trykt efter Afskrift fra 1409). i
Nærdhreimum DN. IX 272, 1445 Nerum 1593. 1599. Nerem 1603.
1/1, 1/1. Nerum 1612. Njarðheimar eller Njarðarheimar, udentvivl af Gudenavnet Njord (Nj&bmaapeno;rðr). Samme Navn er Nerdrum i Fet, Njæreim i Haa, Nereim i Ølen i Fjelberg, Nærem i Vestnes. Gudenavnet findes desuden i en hel Del andre Sammensætninger, oftest med vík og øy, et Par Gange med hof.

23,2. Orefelden. Udt. ó2refællen.
1ste Led vel Trænavnet Or. 2det Led synes snarest at være feldr m.,
Dække eller Klædningsstykke, der ialfald paa den ene Side bestaar af haaret Skind. Dette Ord kunde vel tænkes brugt som Stedsnavn, ligesom andre Ord med lignende Betydning (jfr. Trøgstad No. 122); jeg har dog ikke andre Exempler at nævne end Bjørnfeld, Gaardpart i Bø Tlm. (GNo. 18,10), og Felden, Fjeld i Volden. Man kunde ogsaa ved 2det Led tænke paa et Ord afledet af fella, fælde, med Betydning af Fælding (af Træer), hvilket vilde passe godt til 1ste Leds Betydning; men jeg kjender intet Hankjønsord af denne Stamme, uden det hos Fritzner anførte fellir, der ikke vides brugt om Træfælding.

Til Toppen

25. Kubberød. Udt. ku2bberø. -- Kobbarud RB. 304. 517.
Kobbarudh DN. IX 273, 1445 Kubberød 1593. Kuberød 1599.
1603.1/1. Kubberød 1636. Kuberød 1723. Kobbaruð, af Kobbi, Kjæleform af et af Mandsnavnene Kolbeinn eller Kolbj&bmaapeno;rn, se Id No. 86.

26. Lera. Udt. lé2ra.
*Leira f., leret Strækning.

26,1. Møvik. Udt. mø2vík.
Vistnok Miðvík, den mellemste Vik.

27. Braate. Udt. brå2ta.
*Broti m., Braate; her, som det synes, undtagelsesvis nu brugt i ube-
stemt Form.

28. 33. 34. Støtvik nedre, mellem og store. Udt. stø2ttvík.
-- Stitvikerbygd DN. V 103, 1338 a Stituikum DN. III 231, 1353
Stytwigh DN. II 657, 1472 Støttuig St. 39. 1593. 1603.1/1, 1/1, 1/1.

Stuttuig 1599. Støtuig 1612. Støtwig med Laurkullen, hvor Strand-
sidderhuset Knarboe 1723. Stittvík. Maaske opr. Stuttvík, den korte Vik; som Mellemform maatte da forudsættes Styttvík, hvori Omlyden af u til y maatte være bevirket af v i 2det Led.

Til Toppen

29. Tollevsrød. Udt. tå2llersrø. -- Þorleifsrud DN. IX 273,
1445 Tolleiffsrud DN. II 120, 1320(trykt efter Afskrift fra 1409).
Thollisrød 1593. 1599. Thollesrød 1603.1/1. Tallersrud 1612.
Þorleifsruð, af Mandsnavnet Þorleifr, nu mest brugt i Formen
Tollev.

30. Grefsrød. Udt. græ1ffsrø. -- Greypßrud Reg. 15, 1368-69.
Gribsrød 1593. 1599. 1603.1/1. Grebsrud 1612. Gripsrød med Rød
Ødegaard 1723. *Greipsruð, af Mandsnavnet Greipr, se Id No. 112.

31. Salbuhuset. Kaldes hú1se.
Utvivlsomt af saltbúð, Saltbod. "Saltboder" nævnes ofte i Forbindelse
med den Saltkogning, som dreves i stor Udstrækning langs Kysten i Fortiden, da Saltet var dyrt og Veden billig. Om disse Boder have været brugte til Beskyttelse over Saltkjedelen, til Oplagsrum for det færdige Salt eller til Herberge for Saltkogerne, der vel tildels kom inde fra Landet, vil være vanskeligt at afgjøre.

32. Ammundrød. Udt. a2mmónnrø. -- Ogmundarud RB. 517.
Omundarudh DN. IX 273, 1445 Ammunderud DN. II 120 1320
(trykt efter Afskrift fra 1409). Amundrød 1593. Ammundrød 1603.
1/4. Amundrød 1612. Maa efter RB. være opr. &bmAAPENO;gmundarruð, af Mandsnavnet &bmAAPENO;gmundr,
nu alm. lydende Ommund. Jfr. Spydeberg No. 61.

Til Toppen

35. Botner øvre og nedre. Udt. bå2ttnær. -- Botnær (Akk.)
DN. V 102, 1338 Bottner 1593. Botnne 1599. Botne 1603.1/1, 1/1.
Botnar, Flt. af botn m., Bund. Hvad Slags "Bund" Navnet sigter til,
er ikke klart efter Kartet.

35,2. Klommetangen. Udt. k£ó2mmetangen.
Enten af det gamle Ord klumba f., Klubbe, eller snarere Klofnitangi,
den kløvede Tange; der gaar et Par Viker ind i den (jfr. No. 96).

36. Buberg. Udt. bú1bær. -- Budarbergh RB. 517. Boberrigh
St. 37 b. Buberig 1593. 1612. Bueberg 1603.1/4. Bouberg 1723.
Búðarberg, af búð f., Bod.

Til Toppen

37. Børsebakke. Udt. bø2rsebakke. -- Vißebach (!) Reg. 49,
1493. Byßebache 1593. 1599. Bøßebache 1603.1/1. Bøsßebacke
1612. Børsebache med Dalen 1723.
Opgaven om Udtalen er maaske ikke helt rigtig. Forklaringen uvis.
Man kommer let her til at tænke paa Sønavnet Børsesjøen i Gjerpen, hvor Børse- utvivlsomt er opstaaet af et ældre Navn Berusjór (1ste Led deri Elvenavnet Bera). Skulde en lignende Forklaring forsøges her, maatte "Søen" være enten den nærliggende lille Fjord Evjesund, eller den store Myr østenfor Gaarden maatte antages i ældre Tid at have været en Sø.

38. Evje. Udt. e2vje. -- a Æfuio DN. IV 442, 1391 ">RB.
548. i Æfuiu DN. IX 273, 1445 Effwiæ og E. Gods DN. I 747

1512. Ewide og Ewede Gods DN. I 752, 1514 Æwe og Æwe Gods
DN. XIV 510, 1526. Euiæ 1599. Evie med Eviesund, Øre og Dahlen
1723. -- Søndre Vang laa allerede 1723 under Gaarden; havde været
"øde i Mands Minde". Efja f., her maaske snarest i Betydning af Vik med dyndede Bredder, med Hensyn til Evjesund.

38,2. Kollen. Udt. kå2llen.
Er en Ø i Kristianiafjorden. Koll (oldnorsk kollr m.) findes meget ofte
som Navn paa Fjeldtoppe og Høider. Her maa man efter Navnets Betoning have en afledet Form med lignende Betydning, kolli m. eller kolla f., sandsynligst det første.

39. 40. Paalsrød vestre og østre. Udt. pó1£se. -- Paulsrud
Reg. 24, 1370-71. Polßrød 1593. Pouelsrød 1599. Poelsrød 1603.
1/1, 1/1. Poulsrød 1612. *Pálsruð, af Mandsnavnet Paal (Páll).

41. 42. Opstad nedre og øvre. Udt. ó1kksta. -- Offsta 1593.
Opstad 1599. 1603.1/1, 1/1.
Se Tune No. 72; jfr. ogsaa "Forsvundne Navne" nedenfor.

Til Toppen

43. 45. 46. Otterstad vestre, østre og mellem. Udt. ó2ttersta.
-- i Oterstadum (nordre) RB. 517. Attestade RB. 484 s. i Otter-
stadhum DN. IX 272, 1445 Ottestad NRJ. I 24. Otherßstadt ">St.
38. Otterstad 1593. 1599. 1603.1/1, 1/1, 1/1.
Vistnok Óttarsstaðir, af Mandsnavnet Ottar (Óttarr).

44. Skogen. Udt. skau1en.

47. Fløgstad. Udt. f£ø2kksta. -- Flikstade (Akk.) DN. II 119,
1320(trykt efter Afskrift fra 1409). i Flukstadhum DN. IX 272,
1445 Fløgstadt St. 39. Fløgstad 1593. 1599. 1603.1/1. Fløystad
1723. De anførte Former fra MA. kunne ikke regnes for synderlig paalidelige; som en Mulighed for, at den første af dem kunde være rigtig, mærkes Flic, Fliic som Mandsnavn i Danmark i 13de Aarh. (O. Nielsen S. 25). Forresten er der vel nærmere Opfordring til at sammenstille Navnet med andre Gaardnavne i Landet, som nu lyde Fløgstad eller Flygstad, i Sørum, Ullensaker, Faaberg, Saude Ryf., tidligere ogsaa i Rennesø. Gaarden i Sørum skrives Fliugstadir DN. IV 227og RB. 255, Flygstadir DN. II 19 RB. 472, DN. IV 514; den i Ullensaker Fliuxstadir DN. IV 211 Denne Form synes at pege paa et ellers ukjendt Mandsnavn Fljúgr som 1ste Led. Herhen hører maaske ogsaa Flugsrud i Faaberg.

48. Rygge Præstegaard. Oprindeligt Navn efter RB. 516
Ryggiof, se Oplysningerne om Sognets Navn ovenfor. Som Underbrug
nævnes Torgalsjordet 1723.

Til Toppen

49. Bjølsen. Udt. bjø:2£sen. -- i Biordzini RB. 517. a Biords-
inni RB. 548. Beffuisøe 1593. Bieffsing 1599. 1603.1/1. 1612.
Biølsund 1723. Bjorðsin, hvori sidste Led er vin. Samme Navn som Bjølsen i Aker, der ligeledes paa fl. St. i MA. skrives Biordzin, Biordsin. 1ste Led ganske usikkert. I senere Tid meningsløst skr. Bjølsund, ligesom den følgende Gaard Gibsund.

50. Gipsen. Udt. jí2ppsen. -- Gepesøn DN. II 659, 1472
Gipßøe 1593. Giffsøe JN. 479. Gibsø 1599. Gibßønn 1603.1/1.
Gibsøe 1612. Gibsund (Pl. Hougenholt) 1723.
Dette maa være samme Navn som Gjefsen i Gran og i Østre Gausdal
og som disse sammensat med vin. Ingen paalidelige Skriftformer haves fra MA.; saameget mindre bliver det muligt at gjøre sig en Formodning om Betydningen af 1ste Led.

51. Vold. Udt. våll. -- a Vællinom DN. II 136, 1326(tvivl-
somt, om denne Gaard menes). Woldt 1593. 1599. Volld 1603.1/1.
Wold med Hauedallen 1723. *V&bmaapeno;llr m., Vold.

Til Toppen

52-54. Fresjer-Ødegaarden. Fresjer østre og vestre.  Frißium Reg. 75, 1365-66. a Frøysium (østre) ">RB.
224. i Fresiom RB. 517. Freßer 1593. 1599. Fresßer 1603.1/1, 1/1.
Freßer 1612. Fredser 1723.
*Fresjar. Navnet findes ogsaa i Sem (Fresje, skr. i Fresium ">RB.
194 og fl. St.) og i Hedrum (den bekjendte Herregaard ved Larvik, hvor
Navnet nu bruges i den ikke meget gamle forvanskede Form Fritsø). Det
synes rimeligt, at fres her er en Sideform af fles f., Skjær; dette Ord
maatte da tænkes brugt om Bergknatter, der rage frem af Jordmark, ligesom man finder sker n. brugt i samme Mening (se Spydeberg No. 40). Forklaringen støttes derved, at man finder Gaarden i Hedrum skr. i Flæsiom paa et enkelt Sted (RB. 207). Den i senere Tid her i Rygge brugte Skriftform Fredskjær beror aabenbart paa en mislykket Forklaring af Navnet.

55. Øtne. Udt. ø2ttne. -- i Authni (østre) RB. 518. Wttenne,
Ottnne St. 37. 38. Ottne 1593. Vttne 1599. Wttne 1603.1/1. Utne
1723. Autni, Dat. af autn n., se Trøgstad No. 30, 3.

Til Toppen

56. 57. Hoggenes østre og vestre. Udt. hå2ggenes (ogsaa
hørt hø2ggenes). -- Hogganes RB. 517. Hogenes 1593. Hugenes 1599.
1603.1/1, 1/1. Haagenes 1612. Huggenes 1636. Hugenes med Skov-
stykket Kulrød (Pl. Halmstad) 1723.
Vel H&bmaapeno;gganes, af h&bmaapeno;gg n., i Betydning Skovhugst (se Fritzner under högg No. 5). Navnet maa tilhøre det lange og brede Nes, som gaar herfra mod N. ud i Vannsjøen.

56,2. Halmstad. Udt. ha2£msta.
Navnet ellers kun bemærket som Pladsnavn sydligst i Udenes S., Nes
Rom., hvorhen det vel kan være kommet ved Opkaldelse. Hvis Navnet her i Rygge er gammelt, ved jeg ingen anden rimelig Forklaring, end at det kunde være en Forandring af Holmsstaðir, af Mandsnavnet Holm (Holmr).

57,4. Støen. Udt. stø1a.
Af st&bmaapeno;ð, f., Baadstø; ligger ved Vannsjøen.

Til Toppen

58. Kjellerød. Udt. Kæ1llrø. -- Kieldrød 1593. Kiellrød 1599.
Kiellerød 1603.1/1. Kielrød 1612. Kieldrød 1723.
Samme Forklaring mulig her som den, der forsøgtes ved Raade No. 51.

59. Raadeskogen. Udt. rå1skauen. -- Raadeschoug St. 38 b.
Oprindelig blot et Skovstykke (nævnes som saadant i Matrikelen 1723);
kan formodes at have sit Navn af, at det engang har tilhørt Raade Kirke
eller Raade Præstegaard.

60. Saastad. Udt. så:2sta. -- i Sadastadum Reg. 20, 1409
-10. Saadestadt St. 37 b. Saastad 1593. 1599. Saaestadt 1603.
1/2. Saaestad 1612. Efter de ældste Skriftformer skulde Navnet have lydt Sáðastaðir. Mulig af et Tilnavn, dannet af sáð, Sæd, Kornudsæd, jfr. den af Haraldssønnernes Saga kjendte Høvding Sáða-Gyrðr. Saastad i Stange synes at være forskjelligt, da det allerede i Sverres Saga skrives Sástaðir. Saastad findes ellers ogsaa i Modum (Snarum Sogn) og i Vaaler No. 12,2; det sidste er sikkert ogsaa af anden Oprindelse end nærværende Navn.

Til Toppen

60,3. Holter. Udt. hå2ltær. -- Holdter 1593. 1612. Holtter
1603.1/1. *Holtar f., Flt. af holt n., se Indl.

61. Fiulstad. Udt. fjú:2£sta. -- Fylestad, Fyglestad 1593.
Fiuellstad 1599. Fyulestad 1603.1/2. Fiulstad 1612. 1723.
Hermed kan sammenstilles Fjulsrud i Hole. Maaske af fífull, der
kunde tænkes som Sideform til fífill (Fivel), Plantenavn, som nu bruges
dels om Myruld (Eriophorum), dels om Løvetand. Ordet maatte da i dette Tilfælde forudsættes brugt som Mandstilnavn og forekommer som saadant (se Fritzner under fífill). Af Ordets sædvanlige Form kommer Fivelstad i Sunnelven.

Til Toppen

62. Fæøen. Udt. fé2øia.
Er en Ø i Vannsjøen, der, som adskillige andre Øer rundtom i Landet,
har faaet dette Navn, fordi den har været brugt som Havnegang. Jfr. Berg No. 18.

63. Dramstad. Udt. dra2mmsta. -- i Dramstadhum RB. 43.
i Dramstad RB. 135. Dramstad 1578. 1593. 1599. Dramsted 1603.
1/1. Dramstad med Grubbe Schougen 1723.
Se Trøgstad No. 167. Det 1723 her nævnte "Grubbe Schougen" er
sikkert Gubbeskogen, der i yngre Jordebøger anføres som gaaet ind under Carlberg No. 89,2. Navnet kan komme af et Mandsnavn Gubbi, som ligger til Grund for enkelte Gaardnavne og antagelig er en "Kjæleform" af Guðbrandr.

63,3. Vesleng. Udt. væ2ssling.

63,4. Marienlund. Udt. marí1nelunn.

64. Aarvold. Udt. ø2llvø£. -- Aarreuoldt St. 38. Offueruoldt
1593. 1599. Aareuold 1603.1/2. Aarewold 1612. Aarevold 1723.
Uagtet Udtaleformen for 1ste Stavelses Vedkommende er paafaldende,
er der dog neppe Tvivl om, at den oprindelige Form har været Orraváll, der vil blive at oversætte: Aarfuglrydningen, af orri, Aarfugl, og váll m. (se Indl.). Dette Navn har man bevislig i Orrevaal i Ramnes, der i RB. 262 skrives af Orrauale. -vold er altsaa her, som i andre Tilfælde, ved Forvexling kommet ind i den senere Tids Skriftform istedetfor -vaal.

Til Toppen

65. Ekholt. Udt. é:2khålt. -- Eegholtt St. 39. Eeckeholt NRJ.
I 24. Egholdt 1593. 1612. Eekholt 1599. Egholtt 1603.1/1.
*Eikiholt, Egeholtet, jfr. ovenfor S. 287.

66. Krokstad. Udt. krå2kksta. -- i Krokstadom RB. 134.
(nedre) 224. 517. Krogstadt St. 39. 1593. 1599. 1603.1/1. 1612.
Króksstaðir, af Mandsnavnet Krókr, jfr. Trøgstad No. 179,3.

67-69. Dilling vestre, søndre og nordre. Udt. di2lling. -- Dillin 1593. Dillinng 1599. Dilling 1603.1/1, 1/1, 1/1. Delling 1612.
Dilling med lille Stuemarch 1723.
Da den til Moss Herred hørende Dillingø i Vannsjøen nordenfor Dilling
i MA. paa fl. St. skrives Dillingarøy, maa Dilling være Hunkjønsord.
Forholdet mellem disse Navne er rimeligvis at opfatte saaledes, at Navnet Dilling opr. tilhører Øen, og at Hovedbruget engang, langt tilbage i Tiden, har været der; siden er det flyttet over til Fastlandet, med Bevarelse af det gamle Navn, hvilket bevislig er skeet i flere Tilfælde, hvor en Gaard fra en Ø er flyttet ind paa Landet. Derefter har da den til Underbrug overgaaede Ø faaet det sammensatte Navn, og har senere som selvstændig Gaard beholdt dette. Navnet Dilling kan tænkes at være afledet af det ved Dillevik, No. 84 i Trøgstad, omtalte Plantenavn Dilla.

70-73. Løken nordre, vestre, østre og søndre. Udt. lø2ken.
-- Løgen 1593. 1599. 1603.1/1, 1/1, 1/1, 1/1.
*Løykin, Legeplads, se Trøgstad No. 66.

70,3. Tøiet.
Maaske Feil for Taajet, der i denne Form eller i Formen Tajet er
almindeligt Pladsnavn paa Østlandet. Forklares af Aasen af Taag n., Kvægfold, omgjerdet Teig i en Eng (jfr. Ross under Taag) og sættes i Forbindelse med det gamle tá n., Vei, aaben Plads.

Til Toppen

74. 75. Lyby nordre og søndre. Udt. lý1bby. -- Lydeby
DN. XIII 107, 1478 Lyebye St. 38. Lyby 1593. 1599. 1603.1/1, 1/1.
Lybye 1723. Formen Lydeby i 1478 giver Anledning til at formode, at 1ste Led i Navnet kunde være lýðr, ljóðr m., Folk, samlet Folkemasse. Med býr har jeg ellers ikke seet dette Ord sammensat; derimod findes det oftere med hús. Ljóðhúsar er nemlig et ikke sjeldent Gaardnavn, nu mest lydende Løs (Nesodden, Borre, Brunlanes, tidligere ogsaa i Urskog og i Bø Tlm.; desuden efter RB. 385 i Tanum S. i Bohuslen, hvor det nu skrives Løse). Mest bekjendt er dette Navn kanske gjennem den ældgamle Kjøbstad i Vestergøtland, som nu skrives Lødøse. Ljóðhúsar og det herværende Lyby, om dette er af samme Oprindelse, synes at kunne betyde: Sted, hvor Folk jevnlig samles;
Stedets Brug som Thingsted, som Markedsplads eller paa anden lignende
Maade kunde da have givet Anledning til Navnet. Enkelte andre med Ljóðbegyndende Stedsnavne stamme antagelig fra et Elvenavn Ljóð (Hljóð?).

76. Tøstad. Udt. tø2ssta. -- a Þysstadum DN. VIII 279,
1405 i Þøystadhum RB. 210. Tøstad 1593. 1612. Thiøstad 1599.
Thøstad 1603.1/1. Usikker Oprindelse; de ældste Skriftformer, som haves, stemme ikke indbyrdes.

77. 78. Urstad søndre og nordre. Udt. u2rsta. -- Vresta
1593. Vrestad OC. 108. 1599. 1603.1/1, 1/1. Vrrestad 1612. Urre-
stad 1723. Sandsynlig samme Navn som Vræstadir (d. e. Urastaðir) i DN.
III 217og VII 197, en nu forsvunden Gaard i Biri. 1ste Led indeholder sna-
rest et Personnavn eller et Tilnavn.

Til Toppen

79. Nafstad. Udt. na2ffsta. -- Napstad Reg. 77, 1568. Naff-
stad 1593. Nabstad 1599. 1603.1/1. 1612.
*Knappsstaðir, af Knappr (Knap), der engang maa have været
brugt som Mandsnavn. I denne Brug kjendes det fra Danmark i 14de og
15de Aarh. (O. Nielsen S. 57). Fra Norge og Island kan det nu kun paavises som Tilnavn; men de temmelig talrige Stedsnavne, hvori det maa antages at danne 1ste Led, godtgjøre, at det ogsaa hos os har været Egennavn. Hyppigst er Sammensætningen med staðir, der findes i Formerne Nafstad, Napstad og Knapstad (f. Ex. Hobøl No. 36).

80. Balke. Udt. bæ2£ke. -- i Balka (vestre) RB. 517. Balkar
(Akk.) RB. 301 (der henført til Onsø). Balcke St. 37 b. 1593. 1603.
1/1. 1612. Nominativform Balki m.; som Gaardnavn ogsaa i Løiten og i Østre Toten. Maa være af samme Stamme som balkr, b&bmaapeno;lkr, der brugtes og endnu bruges om en Skillevæg, f. Ex. mellem Baasene i et Fjøs. Ordet sigter vel som Stedsnavn til en langstrakt Forhøining.

81. Vang nordre. Udt. vang. -- i Vangre (nordre østre), i
Vange RB. 517. a Vangge (nordre) DN. II 535, 1433 Wanng ">St.
38. 1593. 1599. 1603.1/1. Wang nordre 1723 (havde da været øde
og brugt under Evje, saa længe man kunde mindes).
Vangr m., se ovenfor S. 336. Søndre Vang er gaaet ind under Evje
No. 38.

82. 83. Hasle østre og vestre. Udt. ha2ssle. -- Haslu (nordre;
Akk.) RB. 224 (her nævnes ogsaa et Haslunæs med Saltkjedelstomt).
Haßle 1578. 1599. Haßleff 1593. Hasßle 1603.1/1, 1/1.
Hasla, vistnok opr. Elvenavn (Bækken, som her gaar ned til Evjesund),
jfr. Varteig No. 1.

Til Toppen

84. Rød. Udt. rø. -- Rud ved Hasle RB. 224. Rud 1578.
Rødt 1593. 1599. 1603.1/1. Ruð n., Rydning.

85. Klosterbakke. Kaldes ba2kke. -- a Bakka RB. 517. Backe
1593. 1599. 1603.1/1.
Bakki m. Tillægget Kloster- har Navnet faaet efter det nærliggende
Værnekloster.

86. Gunnersby. Udt. gu2nnærsby. -- Gunderßby 1593. 1599.
Gundersbye 1603.1/1. (Pl. Aarefjord) 1723 (havde da været øde i mere
end 70 Aar). *Gunnarsbýr, af Mandsnavnet Gunnar (Gunnarr).

87. Huseby. Udt. hú2sby. -- Hußeby 1593. 1599. 1603.1/1.
*Húsabýr, se Spydeberg No. 92.

88. Grystad. Udt. grý2ssta. -- i Grytstadum RB. 517. Gryd-
stadt St. 38. Grysta 1593. Grydstadt 1599. Grydstad 1603.1/1.
*Grýtustaðir?, af Elvenavnet Grýta (Stenbækken), se Rakkestad
No. 98; der er en Bæk i Nærheden.

89. Værnekloster med Eløen. Kaldes k£å1sster. -- Nævnes
1723 med Pladsene Smedehuset, Raamarch, Fuglewiig. -- Eløen ud-
tales é2løia.
Gaarden har Navn efter det Kloster (Johanniterhospital), som anlagdes
her i 13de Aarh. og inddroges til Kronen 1532. Bygdens ældre Navn var
Varna (se nedenfor), og Klostret nævntes derefter; det oprindelige Navn paa Gaarden, hvor det anlagdes, kjendes ikke. -- Eløens Navn kan være dannet af él n., Uveirsbyge, Iling.

90. Bog. Udt. bau. -- Boo St. 39. Bou 1593. Bow 1599.
1603.1/1. Boe 1612. Bou 1723.
*Bugr, Bugtning, Krumning (jfr. Skiptvet No. 28); her maaske efter
Bugtning i en Vei.

Til Toppen

91. Feste. Udt. fæ2sste. -- a Feestæini DN. V 102, 1338
Festen Reg. 47, 1492. Festin St. 39. Festenn 1593. 1599. 1603.1/1.
1612. Var Avlsgaard under Værnekloster 1723.
Fésteinn. Kunde tænkes at have sit Navn af en Sten, under hvilken
man havde fundet en Skat, eller under hvilken en Skat troedes skjult (fé i Betydning Gods, Pengeværdi). Naar man gjemte Værdisager eller Penge i Jorden, som man ofte gjorde i Fortiden, nedlagde man Skatten hyppigt i Nærheden af eller under en stor Sten, vel for lettere at kunne finde den igjen. Jfr. islandsk féþúfa.

92. 93. Dyre søndre og nordre. Udt. dý2re. -- Dyrre Rudt
Reg. 37, 1456. Dyrerud sammesteds 1442 og oftere. Dyyre NRJ.
I 24. Dyrre St. 39. Dyrett 1593. Dyrødt 1599. Dyrød 1603.1/1.
Dyrud 1612. *Dýraruð, af Mandsnavnet Dyre (Dýri).

94. Kallum. Udt. ka2llåmm. -- Kallim St. 39. Kaldim 1593.
Kaldem 1599. Kallum 1603.1/1. Kallim 1612. Kallem med Saltboe
1723 (øde over 20 Aar og brugt under Værne).
Maaske Kaldeimr, se Spydeberg No. 82.

95. Mjelløs. Udt. mjæ2£øs. -- i Miolleysi, firir Mjolleysu (vestre)
DN. IV 511, 1399 Miøelløes Reg. 15, 1368-69. Mielløß St. 39.
Melløß 1599. Melløs 1603.1/1. Mielløß 1612. Mieløs 1723.
Mj&bmaapeno;lløysi eller Mj&bmaapeno;lløysa, se Skjeberg No. 125,5.

Til Toppen

95,2. Fredriksminde. Kaldes ra:2bækk.
Det sidste Navn vel af det ved Rakkestad No. 157,3 omtalte Ra. Der
gaar en liden Bæk herfra til Værlebugten.

96. Klommesten. Udt. k£ó2mmstén. -- Klommestein (østre)
Reg. 14, 1465. Klomstenn St. 39. Klumsteen 1593. 1612. Klom-
steenn 1599. Klumsteen 1603.1/2, 1/2.
*Klofnisteinn, den kløvede Sten. Navnet forekommer oftere, i Aas,
paa Eker, i Biri, i Sande Jb. og i Børsen; paa et Par af disse Steder har
man udtrykkeligt Vidnesbyrd for, at Navnet har havt den ovenfor anførte Form i MA. Det maa sigte enten til en stor jordfast Sten med en Sprække eller Kløft i, eller til en Berghøide, hvori der er Kløft eller Skar. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 204.

97. Øre. Udt. ø2re. -- Øyerud Reg. 15, 1368-69. Øiredt
1593. Øyrødt 1599. Øyrud 1603.1/1. Ørud 1612. Øre med Jerritz-
rød (Pl. Trolledalen) 1723.
De ældre Skriftformer vise, at Navnet er sammensat med ruð. 1ste Led
noget usikkert; maaske Øyðiruð, Øde-Rud (jfr. Eidsberg No. 174).

97,2. Huset. Udt. hú1se.

Til Toppen

FORSVUNDNE NAVNE.

Torp DN. II 120, 1320(trykt efter Afskrift fra 1409). IX 272,
1445.

a Olfstadum DN. III 231, 1353
Neppe rigtigt; maaske feilskrevet for Olafstadum (eller Ulfstadum?),
af Mandsnavnet Ólafr (eller Ulfr). Skulde denne Gaard være Opstad No.
41 og 42 ovenfor?

i Dale ved Moss RB. 224.

Kaatarud RB. 488.
Synes efter denne Skriftform at maatte være af anden Oprindelse end
Rakkestad No. 26. Maaske, hvis det er rigtigt skr. i RB., af et af kátr,
munter, dannet Tilnavn.

Rud og Phikingsrud (Nabogaarde) Reg. 69, 1445.

Skubberud (Ødegaard) Reg. 24, 1481.
Jfr. Eidsberg No. 221.

Anførte i RB. under Rygge Kirke: i Rudunum 517. i Rvdhom
187. Rudom ved Klommesten Reg. 14, 1415-16.
Ruðin, Flt. i bestemt Form af ruð n. Øre No. 97 kan være en Del
deraf.

i Glenno 517.
Se Spydeberg No. 22.

i Haughenom 517.

Til Toppen

GAMMELT BYGDENAVN.

Varna f.; betegnede Rygge Sogn i dets gamle Omfang, Moss
Herreds Fastlandsdel medindbefattet (men ikke Jeløen). Navnet lever
nu kun i et Par deraf dannede Sammensætninger, Vannsjøen og Gaard-
navnet Vannum i Moss S. (jfr. Moss No. 34). Værle- i Navnene
Værlebugten og Værlesanden er sandsynlig afledet af den samme
Stamme. Til denne høre vel ogsaa det forsvundne i Varnom i
Rakkestad (ovenfor S. 128) og Vannøen i Karlsø, hvis Navn sikkert
opr. har lydt V&bmaapeno;rn (jfr. Gaardnavnet Vannereidet paa Øen). Det ligger nær ved disse Navne at tænke paa v&bmaapeno;rn f., Værn; men om man dermed træffer deres rette Betydning, er meget usikkert.
Navnet findes i Formen Varna i Ynglinga saga Kap. 51. Sverres
Saga Kap. 162, Fornm. s. VIII 396 (her feillæst Vörum). Haakon
Haakonsens Saga Kap. 63. 66, IX 299. 302. Magnus
Haakonsens Saga i X 160. RB. 43. 134. 135. 224. DN.

II 119, 1320 (trykt efter Afskrift fra 1409). II 136, 1326. 210, 1343.
315, 1368. 332. 1372-73. 657, 1472. III 231, 1353. 613, 1458.
IV 6, 1277. V 102, 1338. 152, 1347. VII 501, 1392. XI 112, c.
1400-1410.
Varnna DN. I 148, 1323
Vanna RB. 256. DN. II 535, 1433
Varne, Varnæ DN. I 624, 1461 659, 1475. 689, 1488. 725,
1501. II 661, 1473. 700, 1488. III 692. 693, 1484. 707, 1489.
IV 726, 1480. VI 656, 1497. 756, 1531. VIII 337, 1440. IX 337,
1473. 670, 1530.
Varnø DN. IX 803, 1554
Verne, Værne DN. V 685, 1490 VII 533, 1517. VIII 484,
1514. IX 645, 1529. X 221, 1492. 720, 1533. XI 598, 1529.
667, 1533.

Til Toppen

Vår WEB sponsor